Du skriver under på
Et forbud mod fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i de beskyttede havområder.
Herunder er det vigtigt at politikerne:
- etablerer en omstillingspulje, som skal sikre økonomisk og praktisk hjælp til trawlfiskerne i overgangen til et mere skånsomt fiskeri
- Starter med at forbyde fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i Bælthavet, Natura 2000-områder og de fjorde og farvande, der i forvejen er belastet af iltsvind.
Naturen i havet er presset på grund af iltsvind og fiskeri med bundslæbende redskaber. For at redde havnaturen skal landbruget reducere deres udledning af kvælstof, der fører til iltsvind, og fiskeriet skal omstilles til at bruge mere bæredygtige fangstmetoder.
Red havet - Stop bundtrawlBundtrawl ødelægger naturen i havet
Bundtrawl er - sammen med kvælstofudledning fra landbruget - den største trussel mod vores havnatur.
Forestil dig en nypløjet mark. Bare på havbunden. Sådan ser det ud, når fiskerne har været forbi med tunge redskaber, der slæber og skraber hen over bunden.
Bundtrawl og andre bundslæbende redskaber udjævner havbunden, ødelægger strukturen og fjerner de sårbare bunddyr og planter.
Det forstyrrer havets naturlige liv og er en stor del af årsagen til, at biodiversiteten falder i de danske have.
Hvert eneste år bliver 80 procent af det danske hav påvirket af bundslæbende redskaber. Det er et kæmpe problem, for en sund havbund er grundlæggende forudsætningen for at opretholde livet i havet og sikre sunde fiskebestande.
Samtidig forværrer bundtrawl skaderne fra landbrugets udledning af kvælstof, der er skyld i det massive iltsvind. Og det hindrer havets evne til at optage og lagre CO2.
(Kort over trawlede områder)
Stop bundtrawl nu!
Fiskeriet lever af havet, og nedgangen af fiskebestandene i de danske farvande har påvirket mange fiskere. Det er utroligt vigtigt, at vi beskytter og genopretter havnaturen, så vi kan sikre et langsigtet og bæredygtigt fiskeri i Danmark. Heldigvis viser erfaringer, at der er en anden vej.
I engelske Lyme Bay har et stort område siden 2008 været forbeholdt kystfiskere, der fiskede med skånsomme redskaber. Efter 13 år kunne forskere vise, at der er 3,7 gange flere fisk inden for området, end i lignende områder udenfor, hvor alle slags fiskeri er tilladt. Forskerne kunne også bevise, at biodiversiteten er øget markant inde i området.
Også fiskerne mærker den store forskel. De beretter, at fiskene er blevet større, og at de kan sælge fisk og skaldyr fra Lyme Bay-reservatet til en højere pris. Det skyldes både den bedre kvalitet, og at forbrugere og restauranter gerne vil støtte det skånsomme fiskeri, der passer på naturen.
Bundtrawl er ineffektivt
Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område fandt der i vid udstrækning bundtrawl og muslingeskrab sted. Og den positive udvikling er altså sket alene ved at udelukke det mest ødelæggende fiskeri.
Fiskeri med bundtrawl er hverken skånsomt eller effektivt. Der er nemlig meget stor bifangst, når man fisker med bundtrawl. Det anslås, at mellem 40 og 50 procent af den samlede fangst er fisk og bunddyr, som smides tilbage i havet. Ofte tilskadekomne eller døde.
Samtidig er det meget energikrævende at slæbe trawlet hen over bunden. Bundtrawlende kuttere udleder cirka tre gange så meget Co2 som kuttere, der benytter andre fangstmetoder.
DN arbejder for mere skånsomt fiskeri
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for omstilling til et mere skånsomt fiskeri. Det skal mindske fiskeriets påvirkning på havets økosystem, genoprette havnaturen og fiskebestandene og dermed sikre en bæredygtige fremtid for vores kystsamfund, og for de erhverv som lever af havets ressourcer.
Målet er at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede områder. Og samtidig etablerer en omstillingspulje, som skal sikre økonomisk og praktisk hjælp til trawlfiskerne i overgangen til et mere skånsomt fiskeri.
"Når havbunden pløjes op flere gange om måneden, kan bunddyrene i havet ikke overleve. Der kommer jo heller ikke mere skov, hvis den pløjes ned to gange om året."
siger Stiig Markager, der er professor i havbiologi ved Aarhus Universitet, til Altinget.
Havet er presset som aldrig før
Havet er den største og vildeste naturtype, som vi har. Men det er truet af bundtrawl, kvælstof fra landbruget, forurening med giftigt industrispildevand og klimaforandringer.
Syv ud af otte naturtyper i havet er i så ringe tilstand, at deres økosystemer er i fare for ikke at kunne opretholde sig selv ifølge en rapport fra Aarhus Universitet.
Ingen danske farvande har en god miljøtilstand, og flere af vores fiskebestande er på randen af kollaps. Ingen af havområderne, Natura 2000-naturtyperne eller de beskyttede arter er i god tilstand.
Desuden lever Danmark hverken op til EU's havstrategi-, habitat-, fuglebeskyttelses- eller vandrammedirektiv.
Vi står midt i en biodiversitetskrise - også på havet!
Iltsvind er den anden store trussel
Sammen med bundtrawl er iltsvind den største trussel for livet i havet.
Gødning fra landbruget ender via vandløb i havet. Gødningen indeholder store mængder kvælstof, der overtager iltens plads i havet. Ved iltsvind falder koncentrationen til et så lavt niveau, at dyr og planter kan tage skade.
Når der næsten ikke er mere ilt tilbage i havbunden, kommer der et hvidt såkaldt lig-lagen af svovlbakterier på havbunden. I allerværste fald trænger giftig svovlbrinte op fra lig-lagenet og dræber alt øjeblikkeligt.
Når fiskerne trækker tunge redskaber over havbunden, så frigiver det også kvælstof. På den måde er bundtrawl med til at forværre iltsvind.
Store mængder fedtemøg vidner om en død havbund
Der er mere fedtemøg end nogensinde, lyder det fra både erhvervs- og lystfiskere, skriver Politiken. Fedtemøg er et udtryk for slimet tang, alger og rådnende ålegræs. De store mængder vidner om havbundens ringe tilstand. Og problemet skyldes især kvælstof fra landbruget.
Vi bliver nødt til at reducere landbrugets udledning af kvælstof og stoppe bundtrawl, så havet kan begynde at genoprette sig selv.
»Havet er danskernes dna. Vi går alle tur ved havet og tænker, hvor er det skønt. Men lige under er det dødt, og det er ikke gået op for danskerne endnu. Det svarer til, at alle danske bøgeskove rådner væk. Det er den følelse, jeg har. Vi har et hav, der burde være levende«, siger biolog Kaare Manniche Ebert til Politiken.
Red havet - Skriv under nu!
-
Fiskeri med bundslæbende redskaber er med til at accelerere klimaforandringerne, fordi havbunden lagrer meget store mængder Co2, som frigives når der trawles.
Havet lagrer 26% af den samlede, menneskelige Co2-udledning. Ålegræsenge og andre økosystemer, som eksisterer på en sund havbund, kan lagre meget store mængder kulstof. Det samme kan selve havbunden. Men når havbunden og de planter, der vokser på den, hvirvles op af de bundslæbende redskaber, frigives det lagrede kulstof tilbage i vandsøjlen. Herfra kan det frigives til atmosfæren og være med til at fremskynde klimaforandringerne.
Samtidig kan det kulstof, der frigives fra havbunden, når den forstyrres af bundtrawl, være med til at forsure havet, som er et andet stort problem ved klimaforandringerne. Et mere syreholdigt hav er en trussel mod de sensitive havdyr- og planter, som også spiller en vigtig rolle i kulstoflagring.
Desuden udleder de fiskekuttere, som benytter bundslæbende redskaber, cirka tre gange så meget Co2 som kuttere, der benytter andre fangstmetoder.
Den nordøstlige del af Atlanten har desuden en særlig høj kulstof-lagrings kapacitet, og derfor anbefaler forskere, at man prioriterer at beskytte disse have fra fiskeri med bundslæbende redskaber.
-
I juni indgik Regeringen en aftale med Folketingets partier om Danmarks første havplan. Et af hovedpunkterne er at gøre 30 procent af det danske havareal til beskyttet hav. Så vil Danmark nemlig leve op til 2030-målsætningen i EU's biodiversitetsstrategi på havet.
Men dykker man ned i havplanen, bliver man hurtigt skuffet. 10 procent af havet skal godt nok være strengt beskyttet, men i de resterende 20 procent ”beskyttet” hav må man stadig fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber.
Danmarks Naturfredningsforening er skuffede over havplanen og mener ikke, at den afspejler alvoren i havets krise. Det giver ingen mening at tale om beskyttet hav, når man fortsat må fiske med ødelæggende redskaber.
DN mener, at de 20 procent beskyttet hav selvfølgelig også skal beskyttes mod fiskeri med bundslæbende redskaber. Politikerne bør starte med Natura 2000-områder, Bælthavet og fjorde, der i forvejen er pressede af iltsvind.
Derudover mener DN, at fiskeriet skal omstilles til at bruge mere skånsomme metoder. I aftalen om havplanen er afsat 75 millioner kroner til at understøtte en bæredygtig udvikling af det danske fiskerierhverv, herunder fremme af nye teknologi og bedre samspil mellem miljø og natur.
Det er vigtigt, at pengene bliver brugt til at udvikle reelt skånsomme alternativer til bundtrawl samt logistiske løsninger, der understøtter omstillingen.