Du skriver under på:
- Det skal være forbudt at fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i beskyttet hav.
- Der skal ske en hurtig og ambitiøs omstilling fra bundslæbende fiskeri til skånsomme fangstmetoder, som ikke skader havbunden.
Bundtrawl skader naturen i havet
Bundtrawl er - sammen med kvælstofudledning fra landbruget - den største trussel mod vores havnatur.
Når bundtrawl og andre bundslæbende redskaber trækkes hen over havbunden, så ødelægger det levesteder for de sårbare bunddyr og planter.
Bundtrawl er en af de største årsager til, at biodiversiteten falder i det danske hav.
Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav påvirket af bundslæbende redskaber. Det er et kæmpe problem, da en rig og robust havnatur er en grundlæggende forudsætning for at opretholde livet i havet og sikre sunde fiskebestande.
Bundtrawl og muslingeskrab frigiver desuden næringsstoffer fra havbunden, og det kan føre til øget produktion af alger, som kan bidrage til iltmangel – især hvis der allerede er iltsvind i området.
Desuden svækker fiskeri med bundslæbende redskaber havets evne til at optage og lagre CO2 og dermed havets rolle som en del af klimaløsningen.
Stop bundtrawl nu!-
Fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker klimaet, fordi havbunden lagrer meget store mængder CO2.
Men når havbunden og de planter, der vokser på den, hvirvles op af de bundslæbende redskaber, frigives dele af det lagrede CO2 tilbage i havet. Herfra udledes noget af det til atmosfæren, og det kan være med til at fremskynde klimaforandringerne.
Havet lagrer på globalt plan ca. en fjerdedel af den samlede, menneskelige CO2-udledning og er dermed et af jordens største og vigtigste CO2-lagre. Faktisk binder tang og ålegræs på havets bund omtrent lige så meget CO2 som skove og natur på land.
Havplanter, som ålegræs, er effektive til CO2- og kulstoflagring. Dette skyldes, at når planterne dør og nedbrydes, sker det langsomt, og dermed lagres kulstof og CO2 i havbunden.
Desuden udleder de fiskekuttere, som benytter bundslæbende redskaber, cirka tre gange så meget CO2 som de kuttere, der benytter andre fangstmetoder, fordi det er meget brændstofkrævende at trække de store trawlnet hen over havbunden.
Vigtigt klimaværn forsvinder
I Danmark er ålegræs én af vores vigtigste CO2-lagrende havplanter. Men desværre er ålegræs i stærk tilbagegang i de danske farvande. På 130 år har vi mistet over 70 procent af havbundens områder med tang og ålegræs. Det svarer til to gange Fyns areal.
Bundslæbende fiskeri forhindrer ålegræsset i at blive udbredt. Det viser en rapport fra DTU.
-
Sammen med bundtrawl er iltsvind den største trussel for livet i havet.
Store mængder kvælstof fra landbruget ender via vandløb i havet og fører til iltsvind. Ved iltsvind falder koncentrationen af ilt til så lavt et niveau, at dyr og planter kan tage skade.
Når der næsten ikke er mere ilt tilbage i havbunden, kommer der et hvidt såkaldt lig-lagen af svovlbakterier på havbunden.
I allerværste fald kan der ske en såkaldt bundvending, hvor ophobning af svovlbrinte løfter det øverste lag af havbunden, hvorved giftige gasser bobler ud i vandet og dræber alt øjeblikkeligt.
Når fiskerne trækker tunge redskaber over havbunden, så frigiver det kvælstof lagret i havbunden. På den måde kan fiskeri med bundslæbende redskaber i kystnært hav være med til at forværre iltsvind.
Store mængder fedtemøg
Der er mere fedtemøg i vores havnatur end nogensinde, lyder det fra både erhvervs- og lystfiskere, skriver Politiken.
Fedtemøg er et udtryk for slimet tang, alger og rådnende ålegræs. De store mængder vidner om havbundens ringe tilstand. Og problemet skyldes især kvælstof fra landbruget.
Vi bliver nødt til at reducere landbrugets udledning af kvælstof og stoppe fiskeri med bundslæbende redskaber, så havet kan begynde at genoprette sig selv.
-
I juni 2023 indgik Regeringen en aftale med Folketingets partier om en revideret udgave af Danmarks første havplan. Et af hovedpunkterne i aftalen er at gøre 30 procent af det danske havareal til beskyttet hav, herunder 10 procent strengt beskyttet. Med aftalen vil Danmark - på papiret - leve op til 2030-målsætningen i EU's biodiversitetsstrategi på havet.
Men dykker man ned i havplanen, bliver man hurtigt skuffet. 10 procent af det danske havareal skal være strengt beskyttet og her vil alt kommercielt fiskeri blive forbudt. Men i langt størstedelen af de resterende ”beskyttede” havområder må man stadig fiske med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber.
Danmarks Naturfredningsforening er skuffet over havplanen og mener ikke, at den afspejler alvoren i havets krise. Det giver ikke mening at tale om et beskyttet hav, når man fortsat må fiske med redskaber, der skader havnaturen.
I aftalen om havplanen er der afsat 75 millioner kroner til at understøtte en bæredygtig udvikling af det danske fiskerierhverv ved bl.a. at fremme nye teknologier og bedre samspil mellem miljø og natur. Danmarks Naturfredningsforening mener, at pengene skal bruges til en omstilling af fiskeriet til skånsomt fiskeri samt til logistiske løsninger, der understøtter omstillingen.
- Jørgen L. S. Hansen, seniorforsker, til Politiken
- Kaare Manniche Ebert, miljøkonsulent, til Politiken.
- Jørgen L. S. Hansen, seniorforsker, til Politiken
- Poul Holm, professor i marin miljøhistorie, til Politiken
Skånsomt fiskeri giver flere og større fisk og skalddyr
Hvis vi vil sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark, må vi beskytte og genoprette havnaturen. Heldigvis viser erfaringen, at det godt kan lade sig gøre.
I Lyme Bay i England har et stort område siden 2008 været forbeholdt fiskeri med skånsomme redskaber. Efter 13 år kunne forskere vise, at der er 3,7 gange flere fisk inden for området, end i områder udenfor hvor alle slags fiskeri er tilladt. Desuden er biodiversiteten øget markant.
Også fiskerne mærker en stor forskel. Fiskene er blevet større, og fisk og skaldyr fra Lyme Bay kan sælges til en højere pris. Det skyldes den bedre kvalitet, og at forbrugere og restauranter gerne vil støtte det skånsomme fiskeri.
Før Lyme Bay blev udpeget som beskyttet område, blev der fisket med bundtrawl og muslingeskrab. Den positive udvikling er altså sket, fordi man har stoppet det mest ødelæggende fiskeri.
Se en film om Lyme Bay her.
Skriv under nu!
-
Ét af problemerne ved fiskeri med bundtrawl er, at der kan forekomme meget stor bifangst. Det vil sige, at en bundtrawler fanger andre fiskearter, end dem fiskeren primært vil fange samt fisk under mindstemålet.
Det anslås, at mellem 40 og 50 procent af den samlede fangst ved bundtrawl er andre fisk og bunddyr, end dem der fiskes efter.
Fx medfører bundtrawl efter jomfruhummer i Kattegat en problematisk bifangst af den truede torsk, som ikke overlever turen i trawlposen.
Også i den østlige del af Østersøen bliver den truede torsk udsat for bifangst, når bundtrawlere fisker efter fladfisk.
Begge steder anbefaler forskere, at der overhovedet ikke fanges torsk. Alligevel blev der ifølge ICES fanget 1.181 ton torsk i den østlige del af Østersøen i 2022.
-
Hvert år tjener danske virksomheder 134 mia. kr. på aktiviteter, der har med havet at gøre. Det kaldes den blå økonomi, og den består af meget andet end fiskeri.
Faktisk står fiskeriet kun for 3 procent af den blå økonomi. Til sammenligning står kystturisme og rekreative aktiviteter for 47 procent.
Fælles for alle virksomhedernes aktiviteter er dog, at de er afhængige af et sundt hav.
Et hav i balance giver flere og større fisk, som fiskerne kan fange. Skånsomt, selvfølgelig. Mens øget biodiversitet i havet vil give større naturoplevelser til turister, fritidsdykkere og andre, der nyder det danske hav.
Havet er presset som aldrig før
Det danske hav kunne være helt fantastiske og fyldt med et mylder af liv. Men havnaturen er i dag truet af bl.a. bundtrawl og muslingeskrab, kvælstof fra landbruget, forurening med giftigt industrispildevand og klimaforandringer.
Miljøministeriet og Forskere fra Aarhus Universitet har vurderet tilstanden for otte forskellige naturtyper i det danske hav - bl.a. rev og sandbanker. Syv af naturtyperne er i såkaldt stærkt ugunstig tilstand, hvilket betyder, at det særlige liv, der knytter sig til naturtypen, risikerer at forsvinde.
Ingen danske farvande lever op til EU’s krav om god miljøtilstand, som Danmark skulle have opnået inden 2020. Og flere af vores fiskebestande er gået kraftigt tilbage!
Vi står midt i en biodiversitetskrise – også på havet!
Red havet - skriv under nu!
-
Hvis vi i fremtiden skal have et hav i balance, som både kan sikre bæredygtige fiskebestande og et mangfoldigt liv i havet er det helt centralt, at fiskeri med bundtrawl og andre bundslæbende redskaber forbydes i beskyttet hav. Herunder at politikerne:
- Starter med at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i områder, der er udpeget for at beskytte naturtyper og arter i havet samt i kystnære områder, som er hårdt belastet af iltsvind.
- Prioriterer en hurtig og ambitiøs omstilling fra bundslæbende fiskeri til skånsomme fangstmetoder, som ikke skader havbunden.
- Afsætter de nødvendige ressourcer og sørger for, at omstillingen til skånsomt fiskeri sker i samarbejde med fiskerne.
- Sikrer en effektiv overvågning af de beskyttede områder.
-
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for omstilling til et mere skånsomt fiskeri. Det skal mindske fiskeriets påvirkning af havets økosystem, være med til at genoprette havnaturen og fiskebestandene og dermed sikre en bæredygtige fremtid for vores kystsamfund, og for de erhverv, som lever af havets ressourcer.
Målet er at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttet hav. Og samtidig etablerer en omstillingspulje, der skal sikre økonomisk og praktisk hjælp til fiskerne i overgangen til et mere skånsomt fiskeri.